Artikel bragt i LKT´s tidsskrift marts 2000. Fototeknikken er i dag forbedret betydeligt.

Jeg har i godt 1 år brugt digitalkamera, og da jeg er blevet rigtig glad for det, vil jeg gerne dele mine erfaringer på området med andre i faget. Jeg er bestemt ikke ekspert på området, men jeg har altid haft en naturlig interesse for både fotografering og computergrafik, og da jeg som KT-studerende, og senere som lærer på KT-uddannelsen har snust lidt til fotografering af tænder og mundhule, og fundet ud af at det var interessant og nyttigt, var det naturligt at undersøge muligheden for at bruge digitalfoto i min praksis.

Det startede med ønsket om at lave en bedre tandlægehenvisningsblanket der med brug af fotos er mere illustrativ, og som kan laves helt individuelt efter det konkrete tilfælde. Det var et krav at henvisningen, incl. billeder skulle kunne produceres på relativt få minutter. Et behandlingsforslag i form af skitse, tekst samt et eller flere billeder af mundforholdene giver tandlægen et godt indtryk af hvad der venter, når patienten kommer i stolen,
se billede 1.

Udover selve kameraet kræver det naturligvis brug af en computer og en god printer. Mange andre anvendelsesområder har vist sig efterhånden, men mere herom senere.

Kamera.
Valget af kamera faldt på et Olympus Camedia C1400 XL, se billede 2, da det er af spejlreflekstypen, d.v.s. at man ser det man vil fotografere direkte igennem zoom-objektivet, i stedet for igennem et ekstra kikhul i kameraet. Der kan zoomes ud til en moderat vidvinkel, og zoomes ind til en ligeledes moderat tele, zoomen er ikke digital, der blot beskærer billedet med ringere opløsning til følge, den er optisk så kvaliteten bevares når man zoomer ind.
Der er indbygget makrofunktion, så man kan fokusere på kun 30 cm. afstand, hvilket er godt  når man skal fotografere tænder, derved får man hele munden og lidt udenom (kinder læber) med på billedet
, se billede 3.

Billede 1

Billede 3

Næste

Tilbage til